torsdag den 23. september 2010

Aktiv, underholdende og salgsskabende kommunikation skal engagere og involvere de skiglade danskere!

Med et nyt aktiveringskoncept for Højmark Rejser, har MEC via sine spidskompetencer, MEC Access, Interaction og Platypus skabt et højinvolverende aktiveringskoncept.

Alle de tendenser og analyser vi ser i øjeblikket viser, at vi som forbrugere i langt højere grad vil forføres via relevante oplevelser, nærvær og meningsfyldt dialog med substans. Vi bliver som forbrugere mere immune og resistente over for den traditionelle monolog-tankegang, vi bliver bombarderet med dagligt. De annoncører, der tør tage de nye kommunikationsudfordringer alvorligt, er også dem der vinder forbrugerne, magten og pengene.

 

Højmarkkonceptet tager udgangspunkt i en landsdækkende ski tour. I samarbejde med Steen & Strøm har vi fået muligheden for at skabe et 100 m2 stort ski univers ude i de danske storcentre. Vi vil gerne ud og skabe den skistemning, vi alle kender fra den årlige skiferie. Derfor har det været meget vigtigt at skabe et autentisk miljø med en række aktiveringsidéer, der har en direkte kobling til det at stå på ski. For børnene vil der være skiskoleundervisning via Wii og personlig undervisning, de unge kan konkurrere i skisimulatorer eller blive underholdt i afterskiområdet. Og som en naturlig del vil Højmarks ferierådgivere stå klar med svar og god rådgivning til de mange gæster.

Som en konsekvens af den digitale udvikling, understøtter vi kampagnen på facebook. Via en simpel brugerflade vælger brugeren et rejsemål og rejsetidspunkt, samt hvem af sine facebook-venner han/hun vil have med. Der genereres et fotoalbum med fotos fra rejsemålet inklusiv billeder af vennerne. Brugeren kan så skrive kommentarer til billederne – og så kan albummet sendes. Vennerne kan nu svare om de er interesserede eller ej, samt skrive deres egne kommentarer i albummet. En både underholdende og praktisk måde at få kickstartet den næste skiferie på.

Følg kampagnen på http://www.hojmark.dk/

Rosengårdcentret d. 15 & 16. oktober
Fisketorvet d. 22 & 23. oktober
Bruuns galleri 26 & 27. oktober
Kolding storcenter 5 & 6. november

//Jonas Langhoff, Client Director




Ingen kommentarer:

Send en kommentar