Da IEG konferencen sluttede onsdag lykkedes det at opsummere konferencens 10 mest centrale temaer og tendenser. Konferencen har budt på over 100 indlæg og præsentationer og her er et koncentrat på indholdet.
1. Sociale medier og sponsorater er endelig blevet gift – De rigtig sponsorater interesserer målgruppen, hvilket giver målgruppen noget at tale om – og derfor kommer de sociale medier for alvor i spil.
2. ROI - måling af sponsorater kommer for alvor til at spille en væsentlig rolle. Sponsorater kommer til at indgå i forretningsstrategier og derfor prioriteres effektmåling langt mere end tidligere.
3. Partnerskaber kommer til at spille en vigtigere rolle for virksomhederne. Vi kommer til at se en udvikling fra sponsorplatform til forretningsplatform (Business, not marketing). Flere kanaler kommer i spil og netværket udvides både btc og btb, hvilket driver og udvikler virksomhedens forretningsområder ekstern og internt.
4. Salgsmål knyttes til sponsorater. Det stiller krav til rettighederne i aftalen og til sponsors evne til at udvikle relevante produkter til målgruppen. Et fænomen man kalder Supplier Integration.
5. Kravet til fleksibilitet skal øges hos sponsorudbyder da sponsorer kræver skræddersyede løsninger, der er tilpasset deres forretningsmålsætninger.
6. Nye partnerskabstyper. F.eks. kan en by, kommune indgå et samarbejde med et kulturelt brand og på den måde selv opnå en kulturel position eller status.
7. Vi går fra at tænke i målgrupper, til at tænke i mennesker - vi skal træde ind i deres miljø, deres liv, passion etc. Dvs. de bedste løsninger er dem hvor forbrugeren føler de har magten.
8. Der tales om aktive forbrugere – ingen er passive – Med andre ord SKAL sponsorater aktiveres og derfor kommer vi til at se, at investeringen i aktivering bliver 2-3 større end selve beløbet til selve sponsoratet.
9. CSR drives af målgruppen. Med den rigtige tilgang til CSR kan et langt dybere engagement i målgruppen skabes. Velgørenhed er in og motiveres målgruppen, er de klar til at yde en ekstra indsats ved f.eks. at arbejde gratis for en god sag mod at få en oplevelse ud over det sædvanlige igen.
10. Stop brandvandalisme – gør det mere simpelt og drop al logomudderet. Tænk kreativt og nyt og inddrag målgruppen.
//Katja
Why Aftonbladet is my favourite mobile site!
10 år siden