onsdag den 20. oktober 2010

Mere indsigt i MEC Access

Så er der nyt lir fra Access. Vi er i gang med at udvikle en række værktøjer, der skal hjælpe os med at forbedre vores løsninger til kunderne. Vi har startet en proces op, der skal føre til at vi kan smide en tre-fire spændende værktøjer i værktøjskassen, som vi kan vise til vores kære kunder. Vi har flere gode ting i støbeskeen. First up er et værktøj til prætest/servicetjek af aktiveringskoncepter baseret på produktet DigiFaces. DigiFaces er et gennemtestet værktøj, som MEC har rådet over nogen tid, og som vi nu har tilpasset MEC Access' behov.

Baseret på den kvalitative undersøgelse, som DigiFaces står for, kan vi komme ind til kernen i, hvad de forbrugere vi møder, tænker og har af holdninger til vores koncept. DigiFaces er et online-panel af udvalgte mennesker, der har oplevet et koncept eller på anden måde har del i det. Vi har over en periode på 1 til 2 uger mulighed for at få dybdegående indsigt i hvordan vores målgrupper møder et koncept, hvordan de foretrækker at modtage kommunikation om det, hvad der skal til for at de vil dele det eller andet, vi ønsker at vide.

Vi har store forventninger til værktøjet, som vi tror meget på. Vi holder bloggen opdateret på indsigtsfronten

Over and out

/Mikkel, project manager

Ingen kommentarer:

Send en kommentar