tirsdag den 6. marts 2012

Kampagne beder ”Fodboldvor”

I forbindelse med forårspremieren på superligaen lancerer en af hovedsponsorerne en fræk TV-kampagne, der sætter fodbold højere end Fadervor. Filmene er instrueret af Jonas Elmer efter idé af Gorm Larsen & Zornig. SE FILMEN HER.

http://www.youtube.com/watch?v=I7jhqs4XV9k&feature=player_embedded

I en ny reklamekampagne, der går i luften som startskud på forårspremieren til superligaen, sætter Betsafe, der er en af Superligaens hovedsponsorer, ord på følelser til fodbolden.

Det sker med udgangspunkt i fansenes kærlighed til spillet og de danske klubber. Med en omskrivning af Fadervor, byder filmen på udsagn som ”Klubben vor, du som er i hjertet” og ”Hellig er dit navn, giv mig i dag mit daglige fix”.

Kampagnen lanceres i morgen, lørdag den 3. marts, og den er udviklet i samarbejde med bureauet Gorm Larsen & Zornig.

Filmene er instrueret af Jonas Elmer, som bl.a. står bag den anmelderroste film ”Let’s Get Lost” og ikke mindst er valgt som instruktør, fordi han har et stort bankende hjerte for fodbolden.

Betsafe begrundede netop sponsoratet af superligaen med de stærke følelser til fodbolden, da selskabet i januar måned fik licens til at drive forretning i Danmark, og samtidigt indtrådte som officiel sponsor af Superligaen.
- Det har været vigtigt for os, at reklamerne udtrykker den særlige passion for sporten, som man kun kender, hvis man har mærket den på egen krop. Det er fansene, der løfter fodbold fra at være et spil på en græsplæne til et drama med helte, skurke og vingesus af storhed. Vi mener, det er lykkedes med denne kampagne, og nu glæder vi os til at dele den med de danske fodboldfans, lyder det fra Tony Brandenborg, den danske country manager hos Betsafe.

torsdag den 1. marts 2012

AGF mangler hovedsponsor

Artikel fra Markedsføring den 27. feb 2012 skrevet af Lars Hedegaard Pedersen



Torsdag indgik AGF en sponsoraftale med byggemarkedskæden Optimera, og tidligere har bl.a. YouSee bakket op om den aarhusianske fodboldklub. Sponsorekspert vurderer alligevel, at den aarhusianske fodboldklub ikke er i mål, selvom klubben også har udbygget samarbejdet med Krifa om et tribunesponsorat.


Det lyder alt sammen meget godt. Landets største udbyder af kabel-tv og bredbånd pryder brystet af spilletrøjen de næste 12 måneder, og samtidig har franskejede byggemarkedskæde sat sig på et andet trøjesponsorat, som blev omtalt her på markedsforing.dk i torsdags.




Det skæpper alt sammen i kassen, men det havde dog været mere optimalt, hvis AGF havde fundet en samarbejdspartner, der vil tegne sig for et flerårigt hovedsponsorat, mener Frej Elbæk fra PrimeTime Kommunikation:



- På kort sigt er det selvfølgelig rigtig godt og flot, at AGF kan gå ind til sæsonstarten med to helt nye sponsorater, hvor af den ene er en stor national virksomhed og den anden en international koncern der ønsker at bruge AGF som afsæt til masser af eksponering. Det viser, at AGF selv i et økonomisk presset marked er attraktiv, og det er naturligvis et godt signal at sende både indadtil og udadtil, siger Frej Elbæk, men konstaterer til gengæld, at AGF mangler en hovedsponsor, som er villig til at forpligte sig til et angvarigt samarbejde.



- Jeg tror, at man i AGF er rigtig glade de nye sponsorer, men samtidig tror jeg også at man ærgrer sig over ikke at kunne opnå enighed med en virksomhed der ville forpligte sig over flere år og som vil engagerer sig 100 procent i videreudviklingen af AGF, sportsligt såvel som kommercielt. Her mangler AGF endnu lige det sidste, og det vil give en helt anden ro til udviklingen af klubben, hvis man fik en sponsor for en længere periode. Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, lyder det fra Frej Elbæk.



Køber ekstra tid



Situationen kunne sikkert være værre. De nye sponsorater giver AGF tid til at løbe efter den helt rigtige samarbejdspartner, som er villig til at betale prisen for et samlet hovedsponsorat. Frej Elbæk kommer med et forsigtigt bud på, at den kunne være en sponsor som YouSee.



Nu har man en god sikkerhed i, at YouSee, Optimera og Krifa dækker en stor del af det omfang, som et samlet hovedsponsorat kommer til at koste. YouSee har tilmed selv luftet muligheden for at udvide sponsoratet, når den nuværende aftale ophører - og her er det nu op til AGF at få synliggjort, at der udover eksponeringen i de nu tre forskellige sponsorater, fortsat er et uudnyttet potentiale i at blive tættere forbundet med AGF.



- Et hovedsponsorat vil foruden eksklusivitet give adgang til andre aktiverings- og dialogmuligheder end bare et logo og den sædvanlige hospitality, understreger Frej Elbæk. Han nævner de mange spiludbydere, et rejseselskab eller som i YouSees tilfælde, en tv- og bredbåndsudbyder som en mulig hovedsponsor.



- Det handler selvfølgelig i sidste ende om kroner og øre - og hvem der er indstillet på at betale den pris AGF forlanger. Der hvor AGF og en hovedsponsor vil opnå det bedste samarbejde, er i en situation, hvor sponsoren foruden eksponering, ser muligheden for kommercielt at udnytte den store loyalitet, der er til klubben. Altså vil en sponsor med tæt forbindelse til AGF opnå målbare resultater på bundlinjen i form af nye kunder, direkte koblet til sponsoratet, slutter Frej Elbæk.


Link til artikel: http://markedsforing.dk/artikler/kampagner/agf-mangler-hovedsponsor?utm_source=apsis&utm_medium=email&utm_content=unspecified&utm_campaign=unspecified

Sponsoraktivering via FB

1. marts 2012


Fodboldsponsor aktiverer sit navn på Facebook - indhold fra BureauBizz Af: Peter Engholm

Energiselskabet NRGi lægger navn til AGFs hjemmebane, men også klubbens fans leverer energi – og derfor lancerer sponsoren nu et fankoncept.

Hjemmebanen for fodboldklubben AGF har seks år heddet NRGi Park, og energiselskabet NRGi har netop gentegnet sit navnesponsorat. Nu udvides sponsoratet til også at involvere de mange tusinde 'GF-fans'.



"NRGi for fa´n" er navnet på konceptet, der lanceres i dag.



Koblingen mellem sponsor og fans kan nogle gange være svær at finde eller virke søgt - men lad os prøve denne her fra en netop udsendt pressemeddelelse: Én ting har alle AGF-fans tilfælles - de lægger enorm stor energi i deres støtte til byens hold. Netop energien har de tilfælles med NRGi. Og nu sammenkobles energierne,



"AGF's fans er en unik del af Aarhus og Østjylland, og med vores nye fankoncept vil vi gerne gøre en aktiv indsats for at involvere dem yderligere både under kampen og ikke mindst før og efter kampene. Vi vil gerne bruge de mange fans store energi og passion for AGF til at gøre det til en endnu bedre oplevelse at komme i NRGi Park", siger Christian Bogh, kommunikationschef i NRGi.



NRGi for fa´n lever primært livet online på Facebook og på smartphones, men vil også være en del af den fysiske oplevelse ved AGF's hjemmekampe. Konceptet er bygget op omkring en lang række aktiviteter som konkurrencer og events, der inddrager både AGF's spillere og fans.



Tidligere på året offentliggjorde Betsafe en aftale direkte med en fanklub, FCK Fan Klub, mens konceptet i Aarhus er udviklet i tæt samarbejde med AGF og vil spille sammen med klubbens øvrige tiltag for fans.



"Med NRGi for fa'n får vi endnu bedre mulighed for at knytte vores dedikerede fans sammen med AGF. Og konceptet giver os også mulighed for at udnytte de mange synergier, vi har i vores sponsorsamarbejde med NRGi", siger Jørn Klinge, kommerciel direktør, AGF Fodbold.



Med det nye koncept, der kan ses her, har AGF syet mere til sit sponsor-kludetæppe. Man mangler en hovedsponsor, der fra begyndelsen vil se langsigtet på samarbejde. I mellemtiden har klubben fået YouSee på trøjen det kommende år, byggemarkedskæden Optimera har også meldt sin ankomst - også på spillertrøjerne, på ryggen - og den hidtidige trøjesponsor, Krifa, er stadig tilknyttet klubben i form af et tribunesponsorat.

Link til artikel: http://www.bureaubiz.dk/composite-7752.htm

torsdag den 13. oktober 2011

Så blev vi shortlisted til en European Sponsorship Award...

Den her tikkede ind i mailboksen... til stor glæde og fornøjelse!







Dear MEC Access

Congratulations!

We are delighted to let you know that your entry into the ESA 2011 Awards ‘Sony Ericsson Xperia™ X10 mini FIFA World Cup’ has been short-listed in the ‘Business to Consumer - Media Category’ category.

Please check that you are happy with the name of your entry as this will be displayed on our website and to members of the press.  It will also be used at the Awards Ceremony itself.

With entries received from 10 different countries and across all industry sectors, the judges were impressed by the very high standard of entries, and being named on the shortlist is an achievement in itself.

To help you “shout” about your success, we have attached a logo which signifies your short-listed status and is a mark of your achievement. Please do feature this on your email signature and company website!

Support material
The judges will be meeting shortly to consider the finalists, and to decide upon the winners. The judges will be asked to make their decision based primarily upon the material already provided.  However, if you have any further supporting material which you feel is important for the judges to see, please forward such files to awards@sponsorship.org by 10 am GMT, Monday 17th October. See separate document for the technical specifications.

ESA Awards Ceremony 
This will take place in Amsterdam on the evening of Tuesday 22nd November, as part of our two-day European sponsorship conference, “Future Sponsorship”. We very much hope you will be able to join us. The evening event costs £150 (plus VAT) for short-listed guests. If you are attending the conference, your ticket will include the ESA Awards Ceremony event. Booking for the Awards Ceremony evening event is easy – visit www.future-sponsorship.org and quote ESASLN when registering.

Future Sponsorship Conference (22/23 November)
If you are interested to find out more about the conference which is being held at the Marriott Hotel in Amsterdam, please visit - www.future-sponsorship.com. ESA is pleased to offer our short-listed entrants a special 20% discount on attending the conference at the standard rate. Please reference FS20PCAA.

Please contact the ESA Office via gregfrancis@sponsorship.org or telephone +44 (0) 208 390 33311 if you have any queries.

The full list of short-listed entrants is available online – http://www.sponsorship.org/content/awardsIntro.asp

We look forward to hearing from you – and hope to see you in Amsterdam!

Kind regards


Greg and Helen 

torsdag den 17. marts 2011

Fra global til lokal sponsering – but how?

Hvad gør man, når man egentlig har ejerskab på en global sponsorplatform, men udvikler en sponsorstrategi, der skal aktiveres lokalt? Xerox er gået fra ingen strategi til global strategi med lokal landeaktivering. En proces som især har haft indflydelse på valg af sponsorpartner. MEC Access, der har som varemærke at aktivere sponsorstrategier var med da Xerox delte af høstet erfaring. Som sidste input fra årets IEG sponsorkonference har vi valgt at fokusere på et par specifikke cases. Vi taler om globale sponsorstrategier som vi i Danmark også kan lære en del af i forhold til tilgangen til sponsorsamarbejdet – og ikke mindst den lokale aktivering. 

Som en del af Xerox’s nye sponsorstrategi skulle sponsorater kunne mere end give adgang til hospitality. I dette tilfælde billetter til sponsoroplevelser, hvor der ikke var nogen overordnet strategisk tilgang til sponsorarbejdet – kort sagt: Ingen målsætninger, og derfor intet udgangspunkt for at måle effekten af sponsorindsatsen. I den nye strategi var nogle af fokusområderne, at sponsering skulle bringe Xerox brandet ud til virksomhedens 160 markeder, samtidig med at der skulle være fokus på at lave forretning ud fra unikke brandopbyggende oplevelser. 
Med en klar strategi for det fremtidige sponsorarbejde, var næste punkt på dagsordenen at vælge de rigtige udbydere, som kunne hjælpe Xerox med at opnå sine målsætninger. To af sponsorvalgene faldt på sangeren Sting og Cirque du Soleil’s verdensturnerer. Begge udbydere blev tegnet fra centralt hold,ud fra en global central strategi som skulle aktiveres lokalt på de 160 markeder.

To konkrete fordele ved de to samarbejder, blev, at Sting gav adgang til forkoncerter, hvor Xerox’s kernekunder kunne komme ”behind the scenes” og få en helt unik brandoplevelse med Xerox ved f.eks. at synge med Sting. I tilfældet med Cirque du Soleil indgik man et værdi samarbejde, hvor udbyder stod for ”colours” (en usp for Xerox i forhold til kommunikationsløsninger inden for kopi- og print), innovation (grundværdi for Xerox) samt at Cirque du Soleil har revolutioneret arbejdet med cirkus gående fra en red ocean tilgang til at udvikle en oplevelsesplatform, som ikke er set før inden for cirkusområdet (blue ocean tilgang til brand og produkt).

Og hvordan kan denne budget- og aktiveringstunge sponsortilgang så viderebringes til det danske sponsormarked? Vi mener der umiddelbart er 3 relevante dele i disse cases, som vi også kan lære af i Danmark: 
1. Først og fremmest – udarbejd en strategi, der passer til dine markeder, dine målgrupper og dine forretnings- og marketingmålsætninger. Xerox havde ingen tidligere global strategi, og opbyggede derfor også en portefølje af sponsorater, som ikke passede til ovenstående strategiske overvejelser. 
2. Husk at aktiveringen skaber merværdi, når du giver dine målgrupper oplevelser, der holder resten af livet. At få lov til at være helt tæt på Sting er en oplevelse, som sker for de færreste, og som de fleste husker hele livet. 
3. Husk at du som sponsor ikke kun kan lære udbyder noget. Hvis udbyder har et stærkt brand og arbejder fokuseret og innovativt med sit produkt, så er der i den grad også potentiale for, at udbyder kan lære sponsor og sponsors målgrupper noget. Cirque du Soleil er et godt eksempel på en udbyder, der ikke kun arbejder på at optimere sit kerneprodukt, men som også opbygger et stærkt brand, og dermed en stærk kommunikationsplatform, som sponsor kan engagere sig i. 
Huset Markedsføring og MEC Access håber, at denne uges input fra IEG konferencen har givet fornyet inspiration til både sponsorer og udbydere på det danske marked. Der er mulighed for at følge op og gå nærmere i detaljer, når MEC Access afholder sponsorseminarer i april, hvor vi følger op på de nyeste trends inden for sponsorområdet og trækker i arbejdstøjet igen. God vind med sponsorarbejdet.



Sponsoraters (nye) betydning for forretningen


Der er ingen tvivl om at større sponsorater har en betydning for virksomheden. Men hvilken betydning og hvad gør en større sponsoraftale ved forretningen? Lad os prøve at lege med begrebet partnerskab frem for sponsorater. Det er i store træk den tankegang vi alle i sponsoruniverset skal transformere os selv hen til.
John Kennedy (IBM) Mark Waller (NFL) og Sarah Robb O´Hagan (Gatorade/PepsiCo) er fremragende eksempler på den transformation. De har netop holdt et spændende indlæg på EIG konferencen i Chicago.
Når vi som rettighedshaver, sponsor eller rådgiver, hvad enten det er BTB eller BTC, arbejder med partnerskaber er det vigtigt, at vi kigger på mulighederne i et langt større perspektiv.
Først og fremmest må rettighedshavere grave dybt i egen baghave og synliggøre det produkt de sælger – altså i et indefra og ud perspektiv, hvilke målgrupper gives adgang til, ikke kun i en demografisk forstand, men i en følelsesbestemt form som f.eks. passion, kultur, adfærd og motivation. Hvilke permissions og hvilke muligheder indeholder samarbejdet? Det skal afklares.
Desuden er det vigtigt at forstå alle de kommunikationskanaler, der giver os adgang til målgruppen, hvordan kan vi bruge dem og kommunikere relevant via disse og ikke mindst derned komme endnu tættere på produktet og målgruppen.
Udnytter vi potentialet godt nok? Tænker vi på den nye digitale revolution som en mulighed, der kan udvide taletiden, skabe emotionel kontakt til fans, publikum og samarbejdspartner - og ikke mindst, vil alle være med til at udvikle rettighedshavers produkt? Hvad nu hvis en kulturinstitution, musik- eller sports-rettighedshaver skabte et digitalt fællesskab, hvor målgruppen kunne komme endnu tættere på deres passion og dele den i et digitalt univers med andre? Vil det forlænge dialogen, skabe ny indsigt om målgruppens passion, adfærd og motivation, skabe nye oplevelser og interaktion og sætte nye standarder for måden at være fan eller publikum på? Og er det måden af fastholde og udvikle nye målgrupper og fans på?
Hvis ovenstående er givet, gør det så de nye muligheder endnu mere interessante for udbyder og sponsor? Det korte svar er Ja. Hvis man som rettighedshaver evner at udvikle et brand, som er mere end eksponering og hvor sponsor kan blive en væsentlig bidragsyder til en forsat udvikling af industrien hvad enten der er tale om sport, kultur, musik eller andet, så skaber det en mulighed for sponsor og rettighedshaver til at interagere i et langt større forretningsperspektiv.

Alt dette diskuteres livligt i disse dage i Chicago, hvor dagens skribent Jonas Langhoff, Client Director fra MEC Access opholder sig. Læs mere via www.sponsorhip.com og www.mecaccess.dk

tirsdag den 15. marts 2011

7 sikre til Return on Engagement på dine sponsorater

Temaet på årets IEG konference er Return on Engagement – Sponsorship’s Impact on Business - og det tema blev på førstedagen ivrigt debatteret.

Den generelle holdning til måling af sponsorater er typisk at overføre målværktøjerne fra de traditionelle medieplatforme som TV og print på sponsorater - uden at overveje de store forskelle der er mellem disse platforme. Men da alle sponsorater er unikke er det derfor nødvendigt at lave en individuel tilgang til måling af ROI på hvert sponsorat.
Åbningstalen på dette IEG 2011 af Lesa Ukman identificerede 7 måder hvorpå man kan øge return of engagement og dermed øget ROI på sponsorater. Her er de 7 sikre som MEC Access ser dem:

1.       Engage with innovation – find nye måder til hvordan du aktiverer dit sponsorat samt interagerer mere med målgruppen. Eksempel: Barcelona og Unicef samarbejde. Barcelona betaler årligt til Unicef for at få lov til at have deres logo på deres trøjer. Det vurderes at trøjeværdien er øget markant til ca. 20 mio. dollars om året efter den første sponsorperiode. Barcelona kunne altså sælge pladsen på trøjen igen til en højere pris end før samarbejdet med Unicef, da de nu står for et hold som ønskede en bedre verden og ikke blot et hold som ønskede at vinde.

2.       Engage Customers: 80/20 – Det er mere rentabelt at aktivere, engagere og belønne dine nuværende kunder med gode oplevelser end det er at gøre det samme for at få nye kunder. Derfor skal indsatsen deles i en 80/20 fordeling.

3.       Increase Engagement:  Øg aktiveringen – det giver ROI på sponsoratet. Indholdet i kontrakten er ikke det vigtigste, her handler det primært om adgang til billetter, hospitality og eksponering. Det som skaber ægte ROI på sponsoratet er alle de muligheder, der ligger i aktivering af sponsoratet – både on-location, på øvrige traditionelle medieplatforme samt digitalt. En helt klar tendens viser at sponsorater kan øge værdien af resten af medieinvesteringen – TV, print, outdoor, digital mv. Derfor skal sponsoratet tænkes ind i resten af markedsføringen.

4.       Engage with future customers - Sørg for at dit sponsorat også giver mulighed for at nå ud til din fremtidige forbruger f.eks. den unge generation. På den måde skaber man en naturlig fødekæde samt en længere levetid for sponsoratet.

5.       Research is king – fordi vi er drevet af følelser, er vi mere bange for at miste det vi har end at få noget nyt som er forbundet med en risiko. Derfor er det vigtigt, at både udbyder og sponsor bruger research aktivt. Sponsorudbyder skal sørge for at minimere risikoen for sponsor og sørge for at øge muligheden for gode resultater ved f.eks. at kende hvilken målgruppe de har adgang til samt holdningerne til deres rettighed. Det er vigtigt, at sponsor udover at kende sin målgruppes interesser og passioner (optimering af sponsorfit) også måler om sponsoratet opfylder målsætninger for at kunne justere på sponsorinvesteringen og aktiveringen.

6.       Measure Engagement – Mål ikke blot kendskab, kontaktpris etc. Mål målgruppens følelser og holdninger før og efter de blev eksponeret for sponsorater eller aktiveringen. Mål f.eks. kundeloyaliteten, salg direkte forbundet med aktiveringen, medarbejder tilfredshed/stolthed mv.

7.       Engage for Good: Causism is the new consumerism. Det er ikke kun et brands USP som er relevant for forbrugerne, men ligeså meget hvad brandet står for, hvad virksomheden bag brandet står for – hvad vil de gøre for verden. Arbejd cause ind i sponsoraterne via relevant storytelling og information i øjenhøjde med målgruppen.

Der er altså al mulig grund til at tænke ROE og dermed øge ROI via ovenstående 7 områder. MEC Access er tilstede på årets IEG og rapporterer dagligt fra verdens største sponsorkonference i Chicago. Læs mere om IEG via www.sponsorship.com
Af Cecilie Boas Linde – Client Director, MEC Access – www.mecaccess.dk