tirsdag den 10. april 2012

Her er den nye Pepsi-reklame - se filmen her

Læskedrikkæmpen Pepsi sender om et par uger en ny film ud i reklameblokkene, hvor Lionel Messi og andre fodboldstjerner spiller hovedrollerne. Se den nye film, der er et led i Pepsis ”Kick In The Mix”-kampagne, lige her.
Musik, neonlys og stadionstemning sætter scenen for verdens bedste fodboldspiller og målrekordindehaver, Lionel Messi, når han sammen med stjerner som Lampard, Drogba og Torres medvirker i en ny reklamefilm for Pepsi.


Filmen er en fortsættelse af Pepsis ”Kick In The Mix”-kampagne, der også omfatter merchandise, PR-aktiviteter og en digital kampagne på Pepsis YouTube- og Facebook-sider.

I reklamefilmen medvirker også to unge talenter, Manchester Citys Sergio Agüero og Arsenals Jack Wilshere, og fodboldstjernerne crowdsurfer til stjerne-DJ’en Calvin Harris’ nye single ”Let’s Go” feat. Ne-Yo.

- Vi prøver altid på at flytte grænser og skabe noget, som er visuelt imponerende. Det synes jeg, er lykkedes endnu en gang. Der er fart over feltet, og filmen blander elementer fra musikken og fodboldens verden på en ny og underholdende måde, siger Nina Skov Rømer fra Pepsi i Danmark.

Messi crowdsurfer

For Lionel Messi, der for nyligt satte ny målrekord i FC Barcelona, var det en stor oplevelse at medvirke i den reklamefilm.



- Vi havde det så sjovt med at indspille den nye reklamefilm. Jeg må indrømme, at jeg aldrig har troet, at jeg skulle komme til at spille fodbold, mens jeg crowdsurfer på folks hænder. Men det er det, der er fedt ved Pepsi. Deres reklamer har altid et sjovt twist. Jeg tror, folk vil sige, ”hvordan gjorde de lige det?’”, siger fodboldstjernen.

Reklamefilmen, som du kan se øverst i denne artikel, vil blive vist på dansk tv i uge 16, men er indtil videre til at se på www.PepsiGlobalTV.com.

Link til film: http://www.youtube.com/watch?v=9TzgAmBhdt0&feature=player_embedded

Og så lige et kig behind the scenes: http://www.youtube.com/watch?v=IH26NDctTww&feature=relmfu

Enjoy:-)