NYE TIDER I KOMMUNIKATION – hvad betyder det for sponsering?
I foråret skrev vi her på bloggen omkring de hotteste sponsortendenser i 2010 og det er nu tid til endnu et kig i krystalkuglen. Dansk Kommunikationsforenings Tænketank 2019 har udpeget ni tendenser for kommunikation de næste 10 år. Vi har kigget de væsentligste af dem efter i sømmene og kommer her med vores bud på, hvad de betyder for sponsering som kommunikationsdisciplin.
Oplevelse og underholdning – virksomheder skal bygge oplevelser og underholdning ind i kommunikationen. Det skal tales mere til hjertet og mindre til hjernen. Tendensen er vand, vand og atter vand på sponseringsmøllen. Det er netop oplevelser og underholdning som virksomheder kan være medproducent på gennem sponsering, og således tale direkte til forbrugernes følelser. Som alt andet kommer man dog ikke sovende til noget, og tendensen stiller en række krav til sponsorerne – eksempelvis skal aktiveringsdelen styrkes, hvis man for alvor vil tale til følelserne og kommunikere på en nærværende og involverende måde.
Samfundsansvar og medborgerskab – virksomheder skal opbygge social kapital og tage ansvar for at få ”license to operate”. Sociale sponsorater har de seneste år oplevet en stor vækst, og befolkningen accepterer i stigende grad virksomheders indtræden på det følsomme område. Vores bud er, at tendensen kun vil forstærkes og at potentialet for sociale sponsorater og -partnerskaber derfor vil vokse. Det bør såvel sponsorer som udbydere være opmærksomme på og aktivt forsøge at udnytte.
Oplevelse og underholdning – virksomheder skal bygge oplevelser og underholdning ind i kommunikationen. Det skal tales mere til hjertet og mindre til hjernen. Tendensen er vand, vand og atter vand på sponseringsmøllen. Det er netop oplevelser og underholdning som virksomheder kan være medproducent på gennem sponsering, og således tale direkte til forbrugernes følelser. Som alt andet kommer man dog ikke sovende til noget, og tendensen stiller en række krav til sponsorerne – eksempelvis skal aktiveringsdelen styrkes, hvis man for alvor vil tale til følelserne og kommunikere på en nærværende og involverende måde.
Samfundsansvar og medborgerskab – virksomheder skal opbygge social kapital og tage ansvar for at få ”license to operate”. Sociale sponsorater har de seneste år oplevet en stor vækst, og befolkningen accepterer i stigende grad virksomheders indtræden på det følsomme område. Vores bud er, at tendensen kun vil forstærkes og at potentialet for sociale sponsorater og -partnerskaber derfor vil vokse. Det bør såvel sponsorer som udbydere være opmærksomme på og aktivt forsøge at udnytte.
· Netværk er magt – virksomheder skal spille samme med communities, fællesskaber og klubber. Et at sponseringens unikke karakteristika er, at det kan åbne døre til ”steder”, hvor virksomheden ellers ikke ville kunne agere. Det handler derfor om, at sponsering skal ses som en netværksdriver og virksomheder i højere grad bør fokusere på hospitality fordele i fremtidens sponsorater. I hvert fald hvis man skal tro Tænketankens forudsigelse om, at networking kommer til at spille en stadig større rolle i virksomheders kommunikation.
Mål eller forsvind – effektiviseringspresset stiger. De digitale kanaler sætter standarden. Effektmåling af sponsorater er uden tvivl kommunikationsdisciplinens evige akilleshæl - for hvordan måler man effektivt på et ”blødt” sponsorat og dets mange og typisk forskellige målsætninger… (det har vi i MEC Access en række effektive værktøjet til) I takt med at digitale kanaler tilbyder stadig mere præcise målingsværktøjer, kan vi derfor kun gentage en gammel svale: Vær fra starten afklaret omkring sponsoratets målsætninger i forhold til det samlede kommunikationsmiks, opstil konkrete, målbare succeskriterier og gennemfør effektmåling. Som alt andet gælder det nemlig, at ”knowledge is king” når, sponsoratet efterfølgende skal evalueres og kunne forsvare sin plads i marketingsbudgettet.
· Autentisk og troværdigt – virksomheder skal gøre det, de siger, de gør. Forbrugerne vil have relevans og substans. Derfor skal sponsering ikke blot opfattes som et eksternt marketingsaktiv, men må først og fremmest forankres internt. Virksomheder skal ville det 100 procent og sponsorater bør være en integreret del af organisationskulturen, inden de kommunikeres vidt og bredt til eksterne målgrupper. I takt med, at en kommunikativ relevans vokser i betydning, vil nødvendigheden af et stærkt match mellem udbyder og sponsor ligeledes stige, således forbrugerne så at sige accepterer koblingen og de kommercielle budskaber, som typisk implementeres.
I lyset af ovenstående profeterede kommunikationstendenser og deres relation til sponsering, er der altså næppe nogen tvivl om, at sponsorater de næste 10 år forsat vil være en vigtig del af virksomheders kommunikative værktøjskasse – formentlig vil de endda vokse i betydning. Derfor må opråbet herfra være: Spænd sponsorhjelmen og se at komme fra land – NYE TIDER I KOMMUNIKATION betyder masser af nye og spændende potentialer for sponsering.
Søren Rask, Project Coordinator
Opslag
